Spring til indhold

Biogasanlæg

På denne side vil vi informere om udviklingen i sagen om placering og planlægning af et biogasanlæg i Holbæk Kommune.

Mange er optaget af sagen om et biogasanlæg i Holbæk Kommune. Vi kan godt forstå, at sagen giver anledning til mange spørgsmål, og derfor har vi på siden her samlet information om forløbet frem til, at politikerne i kommunalbestyrelsen tager endelig stilling til om og i givet fald hvor, der skal være et anlæg.

Herunder kan du læse om processen. Du kan også læse mere generel information, i Naturstyrelsens pjece "Nabo til et biogasanlæg".

Under ”Seneste nyt i projektet”, som ligger nederst på siden, vil vi oplyse, når der er borgerinddragelse, når dagsordener til de politiske møder bliver tilgængelige, og når der holdes borgermøde.

Har du spørgsmål eller bekymringer, er du meget velkommen til at ringe til Plan i Holbæk Kommune. Kontaktinformationer står i kassen "Kontakt" på denne side.

Proces

Figuren herunder viser den generelle proces for plansager. Processen går fra indledende dialog til offentliggørelse og klagefrist.
Varighederne for de enkelte dele er vejledende, og den kan derfor variere for det konkrete projekt.

Den røde pil markerer, hvor processen for biogasanlægget er på nuværende tidspunkt.

Model over planproces. Rød pil markerer, at den offentlige høring er slut, og at der i øjeblikket er behandling af høringssvar. Det tager 2-4 uger. Derefter er der politisk behandling.

Hvis du vil læse mere om lokalplanprocessen generelt, er det beskrevet i kommunens lokalplanvejledning.

Politisk behandling 

Vi forventer, at sagen om et muligt biogasanlæg bliver behandlet ved disse politiske møder:

Dato Status
8. januar 2019 Udvalget for Klima og Miljø: Placering valgt og dermed prioriteret igangsat
16. januar 2019 Økonomiudvalget: Placering valgt og dermed prioriteret igangsat
23. januar 2919 Kommunalbestyrelsen: Placering valgt og dermed prioriteret igangsat
26. februar 2019 Udvalget for Klima og Miljø: 1. behandling - Nyt planforslag mm. behandles
6. marts 2019 Økonomiudvalget: 1. behandling - Nyt planforslag mm. behandles
13. marts 2019 Kommunalbestyrelsen: 1. behandling - Nyt planforslag mm. behandles
15. marts - 10. maj 2019 8 ugers offentlig høring af planforslag mm. inkl. borgermøde i perioden
28. maj 2019 Udvalget for Klima og Miljø: 2. behandling – Endelig beslutning
12. juni 2019 Økonomiudvalget: 2. behandling – Endelig beslutning
19. juni 2019 Kommunalbestyrelsen: 2. behandling – Endelig beslutning
   


Seneste nyt i projektet

 

13. maj 2019 : Offentliggørelse af originale høringssvar

Forslaget om biogasanlæg har nu været i offentlig høring i 8 uger.

Den offentlige høring sluttede fredag den 10. maj 2019, og Holbæk Kommune er nu i gang med at besvare høringssvarene.

De originale høringssvar offentliggøres nu, mens besvarelse af disse samles i en hvidbog, som offentliggøres med dagsordenen til det kommende møde i Udvalget for Klima og Miljø 28. maj.

På grund af loven om persondata er personfølsomme oplysninger overstreget i høringssvarene. Det kan for eksempel være, at der i svarene er beskrevet cpr-numre, økonomiske forhold eller sygdomsforløb, og det må vi ikke offentliggøre.

Du kan finde høringssvarene herunder. De er opdelt i fire filer.

Se høringssvar del 1.

Se høringssvar del 2.

Se høringssvar del 3.

Se høringssvar del 4.

9. maj 2019: Lugtreducerende tiltag

Nature Energy har sendt en ansøgning om frivillige, supplerende lugtreducerende tiltag. Det sker som opfølgning på de tilsagn, der blev givet på borgermødet om biogasanlægget.

Nature Energy har onsdag den 8. maj 2019 sendt en ansøgning om frivillige, supplerende lugtreducerende tiltag. Det sker som opfølgning på de tilsagn, der blev givet på borgermødet om biogasanlægget.

Regstrup Natur- og Miljøforening er orienteret direkte om Nature Energys ansøgning.

Administrationen har igangsat arbejdet med den faglige vurdering af ansøgningen. Herunder er forventeligt et nyt udkast til miljøgodkendelse, hvori de ansøgte skærpede vilkår indarbejdes.

Klik her, hvis du vil se ansøgningen om lugtreducerende tiltag.

Klik her, hvis du vil se mailkorrespondancen om tilsagnet.

 

26. april 2019: Slides fra borgermøde

Onsdag den 24. april var der borgermøde om forslaget til biogasanlægget. Mødet foregik i Knabstrup Hallen.

Til mødet blev processer, planer og vurderinger præsenteret.

Du kan se slides fra de oplæg, der blev afholdt på borgermødet, hvis du klikker her.

Borgermøde 24. april 2019

Onsdag den 24. april kl 18.30 afholdes der borgermøde i Knabstrup Hallen.

Dagsordenen for mødet vil være som følger:

 

Velkomst ved Borgmester, Christina K. Hansen

 

Kort om processen indtil nu og fremadrettet

ved leder af Borger & Erhverv, Søren Korsholm, Holbæk Kommune

 

Tre korte temaoplæg, som hvert efterfølges af debat om temaet

oplæg ved planlægger, Lasse Emil Stougaard, Holbæk Kommune

  • Tema 1: Placering af erhvervsområde og biogasanlæg
  • Tema 2: Miljøvurdering af biogasanlæg
  • Tema 3: Trafikpåvirkning ved biogasanlæg

 

Øvrige spørgsmål og debat

 

Ca. kl. 21.00 - Tak for i aften!

 

Ordstyrer: Kommunaldirektør, Rasmus Bjerregaard

Bustur 23. april 2019

Tirsdag den 23. april er der arrangeret en bustur, hvor to biogasanlæg besøges. Det er i henholdsvis Esbjerg og i Brande.

Bussen kører med afgang fra Kanalstræde i Holbæk kl. 8.00, og hjemkosten er omkring kl. 18.00.

Turen er for politikere, borgere, medarbejdere og leverandører.

Der er 15-20 pladser, som er tildelt borgere. Vil du gerne med på turen, skal du skrive en mail til Maya Bluhme på: mablu@holb.dk.

Fordelingen af pladserne sker efter først til mølle-princippet.

15. marts 2019: Planforslag godkendt til udsendelse i høring

Den 13. marts 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen at sende planforslag med mere i høring.

Forslagene er i høring i 8 uger. Det er fra fredag den 15. marts 2019 til fredag den 10. maj 2019.

22. februar 2019: Dagsorden udkommet

Dagsordenen til næste møde i Udvalget for Klima og Miljø er udkommet.

Nu er dagsordenen til næste møde i Udvalget for Klima og Miljø udkommet.

Biogassagen behandles under punkt 22. Du kan læse sagsfremstillingen og bilag ved at klikke her.

Sagsfremstillingen behandles planmæssigt på møderne i Udvalget for Klima og Miljø 26. februar, Økonomiudvalget 6. marts og Kommunalbestyrelsen 13. marts.

Hvis sagsfremstillingen godkendes, bliver planforslag og miljøvurdering herefter sendt i 8 ugers høring. I denne periode vil der blive afholdt et borgermøde.

De berørte borgere vil få tilsendt et høringsbrev. Der vil ligeledes være løbende orienteringer på Holbæk Kommunes hjemmeside.

24. januar 2019: Tidligere politisk behandling

Herunder kan du se den tidligere politiske behandling af projektet.

  • 29. maj 2018 - Udvalget for Klima og Miljø: Igangsættelse af planlægning for biogasanlæg nord for Kvanløse (punkt 69)
  • 6. juni 2018 - Økonomiudvalget: Igangsættelse af planlægning for biogasanlæg nord for Kvanløse (punkt 125)
  • 28. august 2018 - Udvalget for Klima og Miljø: Igangsættelse af planlægning for erhvervsområde og biogasanlæg ved Snævre (punkt 100)
  • 5. september 2018 - Økonomiudvalget: Igangsættelse af planlægning for erhvervsområde og biogasanlæg ved Snævre (punkt 177)
  • 27. november 2018 - Udvalget for Klima og Miljø: 1. behandling af planforslag for erhvervsområde og biogasanlæg ved Snævre (punkt 143)
  • 5. december 2018 - Økonomiudvalget: 1. behandling af planforslag for erhvervsområde og biogasanlæg ved Snævre (punkt 272)
  • 12. december 2018 - Kommunalbestyrelsen: 1. behandling af planforslag for erhvervsområde og biogasanlæg ved Snævre (punkt 261)
  • 8. januar 2019 - Udvalget for Klima og Miljø: Igangsættelse af planlægning for alternativ placering (punkt 3)
  • 16. januar 2019 - Økonomiudvalget: Igangsættelse af planlægning for alternativ placering (punkt 20)
  • 23. januar 2019 - Kommunalbestyrelsen: Igangsættelse af planlægning for alternativ placering (punkt 22)

 

16. januar 2019: Temamøde 14. januar

Præsentationer fra temamøde i Kommunalbestyrelsen 14. januar 2019.

Herunder kan du se præsentationerne fra temamøde i Kommunalbestyrelsen 14. januar 2019.

Forår 2018: Samarbejdsaftale

Holbæk Kommune har ikke på forhånd indgået en aftale med firmaet Nature Energy.

Vi er blevet spurgt, om Holbæk Kommune allerede har indgået en aftale med firmaet Nature Energy. Det har vi ikke.

Tidligere har Nature Energy og leverandørforeningen indgået en aftale, men Holbæk Kommune har ikke indgået aftaler med nogen parter om biogasanlæg. 



Feedback

Sidst opdateret

03.07.2019

Ansvarlig redaktør

Marie Jørgensen

Kontakt

Kontakt til Vækst og Bæredygtighed - Plan og Åben Land:

 

 

Holbæk Kommune
Vækst og Bæredygtighed
Plan og Åben Land

Mail: plan@holb.dk

Telefon: 72 36 36 36